Pernille Sørensen

Improvisation: "Kunsten at håndtere det uventede"....

Pernille Sørensen er skuespiller, instruktør og kreativ konsulent. Debuterede i 1991 på Jytte Abildstrøms Teater og har siden medvirket i utallige forestillinger, musicals, revyer og cabareter i det ganske land. Hun er én af Danmarks førende impro-skuespillere og indehaver af konsulentfirmaet ”Play & Act”. Pernille har undervist et hav af skuespillere, sangere, musikere, samt ledere og medarbejdere i dansk erhvervsliv. Hun har desuden en skarp og humoristisk pen og skriver hvert år til sommer-revyer i det ganske land.

Professionel Passion

Et interaktivt foredrag om arbejdsglæde...
Usikkerhed, travlhed og forandringer kan kaste en skygge over din arbejdsglæde, men der er hjælp at hente. Skuespillere har nemlig tusinde års erfaring i, at navigere i kaos.
”Professionel Passion” tager fat om et emne, der optager mange, nemlig hvordan usikkerhed, travlhed og ubehagelige beslutninger i vores arbejdsliv påvirker, presser og udmatter os. Men hvordan overkommer vi det? Hvordan lever vi med det og i det? Vi tilbringer trods alt ca. halvdelen af vores vågne tid på jobbet, så hvordan lægger man sin professionelle overfrakke og undgår, at den kommer med hjem i privaten? Det får du svaret på her. Skuespillere har nemlig gennem historien udviklet metoder til at adskille rollen fra selvet og har viden om, hvordan man opbygger stamina og udholdenhed i pressede situationer. Foredraget henvender sig til alle, der vil have konkrete metoder, tips og triks til, at vedligeholde deres professionelle passion, samt få inspiration til at undgå udbrændthed på jobbet. Resultatet er bedre trivsel, større arbejdsglæde og færre søvnløse timer for den enkelte.

Kunsten at håndtere det uventede

Improvisation betyder "uforudset" og er derfor nuets kunst. Metoden lærer os at være fuldt og helt tilstede og arbejde med "dét der er", i stedet for det vi ønskede eller troede skulle ske. Kort sagt: Hvordan vi håndtere det uventede. Improvisation undersøger nysgerrigt, opfatter impulser og er god til at læse andre. Hvis du arbejder med ”high performance” er det vigtig, at vide hvad der aktiverer dit kreative flow og hvordan du bevarer roen samtidig. Det kan vi bruge improvisationstræning til. Pernille Sørensen er én af landet førende impro-spillere og har studeret teknikkerne indgående. I dette interaktive foredrag deler hun sin viden om hvordan du håndterer det uventede, så du møder verden stærk, fleksibel og robust.

Tænd Lyset som formidler

Dette foredrag sætter spot på, hvordan du får mål, mod og metode til, at blive en levende formidler. Du lærer hvordan du forbereder dig optimalt til at komme ud over scenekanten, samt hvordan du fanger folk og forankrer dit budskab, så publikum hører, mærker og husker dét, du præsenterer.
Med teknikker fra skuespillets verden, arbejder vi med det personlige, det konkrete og det rammemæssige, så du er bedst muligt klædt på, når du skal levere din præsentation.
I en blanding af teoretiske modeller og praktiske eksempler får du inspiration til at styrke din fortælleteknik, så publikum fastholdes. Du får tips til hvordan du bevarer roen før og under din præsentation, samt hvordan du lærer af tiden efter. Det lyder måske langhåret, men er i virkeligheden meget konkret og direkte anvendeligt. Pernille Sørensen er en alsidig scenekunstner og erhvervskonsulent med speciale i improvisation. Hendes solide erfaring fra teatrets verden har hjulpet ledere og medarbejdergrupper landet over til at blive bedre formidlere og få det sjovere med det de laver. Hendes metoder vækker selv det tørreste stof til live, så det bliver en fornøjelse at stå med.