Martin Spang Olsen

Kunstner, forfatter og filosof

Kommunikation

Martin Spang Olsen (f. 1962) er cand mag. i musikvidenskab og oldtidskundskab og har arbejdet med kunst, kommunikation, filosofi og pædagogik det meste af livet. I sin karriere som stuntman (fra 1982 – 2007) blev han især kendt for Stuntskolen, som han stod for i 15 år.  Med sin baggrund i de klassiske kunstarter og kampsystemer har Martin studeret kreative udtryk mere alsidigt end nogen anden i Danmark – og formentlig i verden.

Martin har været aktiv som kunstner og formidler på en lang række områder – herunder som forfatter, maler, sanger, komponist, guitarist, stuntman, martial artist, koreograf, poet, skuespiller, instruktør, tv-tilrettelægger og studievært. Han har grundlagt en række institutioner, her Institut for Sensorisk Træning®, og er ivrig foredragsholder og debattør.

Martin Spang Olsen har bl.a. skrevet bøgerne “Sang, Dans & Slagsmål” og “Organisk Frasering”, som er genudgivet i 2018.

Martin tilbyder bl.a. foredrag, workshops inden for kommunikation, læring, sundhed, spiritualitet, kreativitet og sensorisk træning.

Læs mere på msoproductions.com og sensorytrainer.com

Vær Til Stede

Vi hører ofte, at vi skal være mere til stede - i familien, skolen og på arbejdspladsen.
Men hvordan gør man? Kan nærvær trænes som en muskel?
Svaret er ja, og alle kan lære det.
Nærvær øger den indbyrdes forståelse i en gruppe – og er dermed ideelt som teambuildings-værktøj – og nærvær er i det hele taget vejen til nydelse, sundhed, produktivitet, arbejdsglæde og de kloge valg.

Vær til stede kan målrettes både virksomheder, institutioner og privatpersoner.
Foredraget indeholder et væld af øvelser og eksempler, og der er plads til grin og eftertænksomhed undervejs. Det kræver ingen forudsætninger at deltage.

Varighed: 1,5 time (kan kombineres med workshops, gruppearbejde o.a.).

Bevar Familien Intakt

I betragtning af, at de fleste anser familien for det dyrebareste i deres liv, er det besynderligt så lidt tid, vi som samfund bruger på at undgå skilsmisser. Og ja, skilsmisser kan i mange tilfælde undgås – også når de er undervejs.

Hvad er det for en kærlighed, der holder en familie sammen? Og kan den trænes?

Martin mener ja. Både familiebånd, kommunikation og kærlighedsevne kan styrkes gennem særlige øvelser.Ved at optimere vores evne til at lytte, kommunikere og give og modtage kærlighed kan vi udvikle nye samværsformer med ny sammenhængskraft. Familien er en træningssag. Et kærlighedsprojekt med potentialer, som vi først lige er ved at afdække. Fred med de åbne forhold, singlelivet og de transkønnede eksperimenter, men kernefamilien er stadig det sted, de fleste ønsker at være.

Martin har arbejdet med kommunikation og sanseoptimering hele livet. Siden 2012 er det foregået på Sensory Training® Institute, hvor der bl.a. forskes i subtile kommunikationsformer baseret på syntesen af lyd, følelse og fysisk bevægelse.

Varighed:
Foredrag: 1,5 time, inkl. øvelse
Workshop: 2-7 timer, inkl. øvelser, gruppearbejde og evt. videooptagelser.

Den Skjulte Kommunikation

De fleste konflikter bygger på misforståelser. Vores intention bliver ofte farvet af fordomme og skjulte signaler – både hos afsender og modtager. Resultatet kan være en masse uforståelige konflikter, der på sigt kan skabe både skilsmisser og personlige nedture.

Ved at genfinde kontakten til kroppens intelligens (og afdække vores ’skjulte’ signaler), får i adgang til ren og kraftfuld kommunikation. Desuden har vi en række instrumenter, som ofte ligger ubenyttet hen – herunder evnen til at frasere og intonere vores budskaber gennem måden, vi involverer lyd og krop. Der ligger en rigdom af sjove og virkningsfulde kommunikationsværktøjer og venter på at blive en del af vores hverdag.

Det gælder især inden for områder som:
- Gestik og positur
- Kropsholdning og gang
- Toneleje og stemmeføring
- Fysisk og lydlig frasering
- Empati og indlevelsesevne

Martin Spang Olsen har undervist i kommunikation og kropssprog siden 1983. Han er uddannet inden for en lang række kropslige og kunstneriske områder og er desuden cand. mag i musikvidenskab og oldtidskundskab.

Varighed:
Foredrag (1,5 timer, inkl. øvelser på gulvet og på ’scenen’)
Workshop (3-6 timer, inkl. gruppearbejde)
Videooptagelser (med efterfølgende analyse) kan indgå i forløbene efter aftale.