Farshad Kholghi

Skuespiller, forfatter og kropssprogsekspert

Farshad har mere end tyve års erfaring som entertainer og iværksætter i underholdningsbranchen. Han har spillet med i TV-serier, film, teater, revyer og musikalske shows. Derudover er han en meget benyttet debattør, og han har skrevet flere bøger og antologier. Han har haft klummer og artikler i Jyllandsposten, Berlingske Tidende, Femina og MetroExpress.

Farshads liv har været præget af dramatiske forandringer. I 1984 flygtede han sammen med sin familie fra Iran til Danmark. Han blev nødt til at starte forfra for at skabe sig et nyt liv. De forandringer og udfordringer der fulgte med flugten fra Iran har været med til at berige hans liv med uvurderlige erfaringer, som er fundamentet i hans fortællinger og foredrag.

Med humor, energi og præcision er Farshad klar til at give jeres virksomhed en inspirerende oplevelse, der giver medarbejderne konkrete værktøjer og motivation til at se nye muligheder og skabe bedre resultater.

Du kan flytte bjerge!

Den trygge “sofa” er en vigtig del i vores liv, og derfor elsker vi også at ligge i den. Men i disse foranderlige tider, hvor den tekniske udvikling og de økonomiske kriser i hastig fart ændrer det velkendte livsmønster, er der behov for at være omstillingsparat. Der er behov for at ændre den tryghedssøgende mentalitet og vide, hvordan og hvornår det er tid til at afprøve nye “sofaer”.

“Du kan flytte bjerge!” er et personligt og underholdende foredrag, der på en simpel måde vil inspirere den enkelte medarbejder til at slippe vanen og betragte forandringer som muligheder i stedet for forhindringer. Ved brug af billedrige og humoristiske fortællinger illustrerer Farshad de forandringer, han både privat og professionelt har været igennem – og stadigvæk må igennem.

Farshad er klar til at give jeres virksomhed en opløftende oplevelse, der giver medarbejderne konkrete værktøjer til at se nye muligheder, tage personligt ansvar og skabe bedre resultater.

Rødgrød med fløde

Foredraget omhandler Farshads flugt fra et krigsramt land til hans første møde med en dansk familie. En yderst underholdende og tankevækkende historie om krig, flugt og mødet med et nyt land, der gav tryghed – men også store udfordringer. Foredraget er Farshad Kholghis mest populære foredrag, som han har optrådt med i over ti år.

Hver mand sin lykkepille

Et livsbekræftende og åbenhjertigt foredrag om det, som mere end 300 tusinde danskere – mange medarbejdere i en virksomhed – lider af, nemlig den tabubelagte folkesygdom angst. I 2001 blev Farshad ramt af angst, som kastede ham ud i et langvarigt stormvejr. Foredraget er en tragikomisk beretning baseret på Farshads egne oplevelser med angst, der også giver inspiration til livsglæde.

Foredrag

Du kan flytte bjerge!
Rødgrød med fløde
Hver mand sin lykkepille