Eva Fog

Den digitale verdens mange aspekter - en verden for alle

Eva Fog er digital pædagog, underviser, konsulent og ekspert i børns brug af digitale medier samt kvinder og teknologi. Hun gør bl.a. op med myterne om, at teknologi kun er for drenge og, at børn er digitalt indfødte. Samtidig er Eva stifter og forkvinde for teknologiforeningen DigiPippi, der gennem flere år har formået at skabe en løsning for manglen af piger og kvinder i IT.

I sine foredrag tilbyder hun et skævt og tankevækkende blik på verden og alle de udfordringer, vi møder. Hendes gennemgang af myter såvel som fakta leverer personlige og engagerende foredrag med humor og lune som vigtige ingredienser.

‘Plejer’ er ikke et ord, der dominerer mens innovation og inklusion er nøgleord. Vi skal se tilbage på det der virkede eller fejlede, og så se at komme videre.

Der er ingen bebrejdelser, ‘slå-i-hovedet’ eller løftede pegefingre – kun ønsket om, at klæde alle på, så de får den bedst mulige samtid og fremtid.

Digital opdragelse - det er muligt for alle

Oplever du, at det med børn, medier og teknologi er svært at forstå? Forstår du heller ikke, hvad det er for en verden, børnene møder ude på nettet? Synes du også det er svært at sætte rammer på en fornuftig måde for de digitale børn?
Så er du ikke alene.
Men det er vigtigt at komme ind i kampen. Ellers lærer børnene aldrig at begå sig.
Du lader jo heller ikke børnene gå alene i trafikken ude at sætte rammer og øve trafikreglerne på forhånd. Vel?
Men bare rolig, du kan få inspiration og værktøjer med et foredrag af Eva Fog, ekspert i børn og digitale medier.
Det er vigtigt, at vores børn lærer at begå sig i den digitale verden. Det er ikke noget, de lærer af sig selv. De lærer heller ikke trafikreglerne og farerne i trafikken ved bare at blive sendt ud på gaden uden hjælp og støtte.
Og lærer børnene ikke at begå sig på nettet og den digitale verden, er der en fare for, at de aldrig vil forstå samfundet. De vil være lette ofre. De vil ikke længere være en skabende del af samfundet, men vil i stedet blot se passivt til. Vi risikerer at stå med en masse børn, der som voksne ikke forstår, hvordan verden virker.
Digital opdragelse er ligesom al anden opdragelse. Du skal blive bevidst om dine egne vaner og være et godt eksempel for børnene. Det nytter ikke, at du siger, hvad børnene skal og ikke må, hvis du selv viser det modsatte i. Hvorfor må børnene ikke sidde med telefonen, når du selv gør det hele tiden? Mure og forbud hjælper ikke i længden - lær i stedet børnene at begrænse sig, begå sig og være kritiske overfor den verden, de møder - også online.

Eva Fog fortæller om, hvordan den digitale verden har udviklet sig de senere år og giver sine bud på, hvordan det påvirker samfundet og børnene. Og så afliver hun en lang række myter om børn og digitale medier, inden hun giver 11 råd til, hvad man kan gøre, når man skal klæde børnene på til en fornuftig digital dagligdag.

Kvinder og teknologi - hvor blev de af og hvad gør vi nu?

Siden midten af 1980'erne har diversitet været et problem i IT og teknologiverden.
Kvinderne forsvandt fra IT jobs, og de er ikke kommet tilbage. Så - er det et problem?
Svaret er et rungende ja. Vidste du f.eks. at aircondition er indstillet til en standard mand og, at sikkerhedsselen først sent blev tilpasset kvinder og børn?
Vidste du også, at et stort antal unge kvinder hvert år fravælger teknologijobs, fordi arbejdsmarkedet stadig er domineret af 'broderskaber'?

I dette foredrag bliver du ført igennem historien om, hvor det gik galt og, hvad det har haft af betydning for vores verden. Lige fra produktudviklingen til den skævvridning af samfundet, der er fulgt i kølevandet.

Samtidig tilbyder foredraget bud på konkrete løsningsforslag, der kan hjælpe med at bygge bro over IT kønskløften. Personlige erfaringer fra det virkelige liv og evidens blandes, for at give det bedst mulige indblik i en presserende og allestedsnærværende situation.

Kvinde - du er en rollemodel, præcis som du er

Sætter du nogen gange dit lys under en skæppe? Tager du dig selv i at tænke 'jeg er ikke noget specielt' eller 'jeg er ikke god eller dygtig nok'?
Hvis du gør, er du ikke alene. Selv de stærkeste og mest succesfulde kvinder tager sig selv i den slags tanker, selvom de måske ikke siger dem højt. En blanding mellem kultur, samfund og psykologi får alt for ofte kompetente og kvalificerede kvinder til, at tvivle på sig selv og vælge muligheder fra.
Først, når vi bevidstgøre os om vores 'dårlige vane', kan vi se hvor stor værdi hver eneste af os har.
I dette foredrag vil Eva Fog trevle op i myterne, i de dårlige samvittigheder og unødvendige mindreværdskomplekser. Hun fortæller om sin egen kamp med, at stå ved at være en rollemodel for andre, stå forrest i en systemforandring, være 'hende eksperten' samt stadig 'bare' være sig selv.

Eva bruger også sin erfaring som forkvinde for den hurtigt voksende forening DigiPippi, der netop har kvindelige rollemodeller som en af sine vigtigste ressourcer.

Foredrag

Digital opdragelse - det er muligt for alle
Kvinder og teknologi - hvor blev de af og hvad gør vi nu?
Kvinde - du er en rollemodel, præcis som du er