Christine Marzouk Gjerulff

Barnløs med bonusbørn.

Christine Marzouk Gjerulff blev uddannet som skuespiller i 2009, og har siden da arbejdet på mange af landets teatre, heriblandt Aalborg Teater, Odense Teater og Det Kongelige Teater. Hun har desuden medvirket i spillefilm og tv-serier senest Norskov på TV2.

Arbejdet som skuespiller kræver, at man hele tiden holder sig til, og aldrig siger nej, og da vores samfund i dag mener at arbejde er lig med succes, er tendensen, at man knokler derudaf, uden tanke på hvad der ellers kunne være en del af livet. Det kan have store konsekvenser på privatfonden, især som kvinde. Det kan være svært at finde plads til eksempelvis at få børn. For hvornår tør man trække stikket? Og er man blevet overhalet indenom af nye og friske ansigter? Sådan var det for Christine. Da hun endelig turde beslutte sig for at få børn, havde hun mødt en mand, der i forvejen havde 2 børn, og hun var 37 år gammel. Hun har kæmpet i tre år med fertilitetsproblemer indtil hun som 40 årig måtte erkende, at hun aldrig kommer til at få sine egne børn. Hvad gør det ved en kvinde? Hvad gør det ved et forhold? Hvad stiller man op med 2 bonusbørn? Hvor meget kærlighed har man? Og hvad gør det ved selvbilledet?

Igennem sin tid i behandling har Christine mødt utallige kvinder med lignende drømme og problemer, og det der går igen er trangen til at tale om det med nogen der forstår, fordi de selv har været der, og det store tabu og den store sorg det kan være for kvinder, kan virke altopslugende og ødelæggende.

Som skuespiller er Christine vandt til at stå på en scene og formidle et budskab – vel at mærke andres budskab. Men hvorfor ikke bruge kompetencerne til at formidle hendes eget budskab.

Et hjertevarmt foredrag med masser af plads til at dele tanker, glæder, bekymringer, spørgsmål og sorg. Christine kommer som sig selv, et menneske der har oplevet en af livets skyggesider, og ikke som en professionel vejleder i fertilitetsbehandling.

Barnløs med Bonusbørn

Et foredrag om ikke at kunne få børn. Om at miste sig selv, når de ting vi tager for givet ikke sker. Om kærlighed til det der er, og ikke til det, der kunne have været. Om vigtigheden af at dele, når man har allermindst at dele ud af.